Træning

• Gennem ild og vand af lyst
• Hvorfor kan min hund ikke det, som din kan?
• Sådan klarer du en flytning med en hund
• Redningshunde i Danmark
• Newfoundlænderen på arbejde som livredder
• Hunde med DSB
• Sommer med børn og hunde

Gennem ild og vand af lyst

Træning uden straf har ændret uddannelsen af hundefører i Hjemmeværnet

Af Helene Kemp, Dyrenes Beskyttelse

Tidligere tog det 3 år at uddanne en hund til tjenestehund i hjemmeværnet. I dag tager det kun 9 måneder. Det skyldes ikke, at man forlanger mindre af hundene. Tværtimod. For at bestå prøven som tjenestehund skal hundene kunne klatre på stiger, gå gennem ild og opspore personer og genstande over lange afstande. Den hurtigere indlæring skyldes udelukkende, at man har skriftet træningsmetoder.

- Vi bruger hundens eget sprog og prøver at forstå tingene fra hundens synspunkt, forklarer hundefører instruktør Bjarne Østergård.

-  Vores opgave er at tilrettelægge træningen på en sådan måde, at hunden ønsker at udføre opgaven.

- De første gange vi skal lære en hund at finde en person, starter vi med noget meget enkelt. Hunden bindes til et træ og dens fører hælder foder op i dens skål. Herefter slipper han hunden fri og den spiser maden. Så skal den ikke mere den dag. Næste gang, kommer der en anden person og løber med maden inden hunden er sluppet fri. Når personen har gemt sig i nærheden, slippes hunden fri.

- Jeg har endnu ikke set en hund, der ikke fandt personen og maden i første forsøg. I virkeligheden følger hunden bare sit jagtinstinkt. Den jager byttet og spiser sig mæt, forklarer han.  

Mennesketræning

Bjarne Østergård understreger gang på gang, at han bruger mest tid på at uddanne hundeførerne - ikke hundene. 

- Når hundeføreren har lært at bruge det rigtige kropssprog, gør hunden automatisk, hvad han beder den om.

- Det sværeste er faktisk at lære føreren, at det er op til hunden, om den vil løse en opgave. Er opgaven tilrettelagt rigtigt, hvilket vil sige at hunden skal have forudsætningerne for at forstå opgaven og at den opnår en gevinst ved at løse den, så der det hundens problem, hvis den ikke løser opgaven. Ikke førerens. Når en hund f.eks. er sendt ud for at søge, skal føreren være komplet ligeglad med om den kan finde det den leder efter. Han skal hverken råbe af den eller forsøge at hjælpe den. Finder hunden ikke det den søger får den ikke sin belønning. Og det er hundens problem, konstater Bjarne Østergård.

- Især i starten er det meget svært for hundeføreren ikke at blande sig. Men de fleste indser hurtigt at utidig indblanding forvirrer hunden. Hvis en flok hunde løber og leger sammen, slås de aldrig. De kan tumle voldsomt, men der sker ikke noget, med mindre føreren blander sig. For så vil hunden opfatte det som om, at der er fare og den kan finde på at bide.  

Gruppepres

Langt de fleste hunde lærer hurtigt, hvem de skal lystre og hvordan de skal opføre sig på træningspladsen. Men en sjælden gang kan der være hunde, der volder problemer. Også her løses problemet ved at tale til hunden på dens eget sprog. 

- Hvis vi har sådan en rigtigt "blærerøv" af en hund, du ved sådan en, der letter ben meget højt, fortæller Bjarne Østergård med et jysk glimt i øjet.

- Så gemmer vi dens fører mens hundene leger frit. De øvrige hundeførere stiller sig i en cirkel og kalder på skift deres hunde til sig. Når alle de øvrige hunde er hos deres fører vil "problemhunden" søge hen til flokken. Men hver gang jager flokken den væk. Hunde er flokdyr og bliver de i naturen lukket ude af flokken vil de dø. Det ved hunde rent instinktivt. Efter bare 5 -10 minutter vil hunden være meget ynkelig. Så kalder vi på dens fører og lader hunden løbe hen til ham. Herefter er der aldrig problemer.

Men det er absolut kun i nødstilfælde at denne metode benyttes. For som Bjarne Østergård pointerer er der masser af videnskabelige undersøgelser, der entydigt viser at straf ikke gavner indlæringen. 

Hunde i krig

I princippet bliver hjemmeværnets hunde trænet til at deltage i krige. De kan finde miner og fremmede agenter. I praksis bliver de dog brugt til at civile formål. For nyligt fandt de således en senil kvinde. Men Bjarne Østergård mener, at man med held kunne bruge dem mere.  

- I Vietnamkrigen havde de grupper der havde hunde med færre tab end de grupper, der ikke havde hunde med, fortæller han.

- Hundene advarede mod fare. Men det der måske er mest interessant er, at de soldater der var i grupper, hvor der var hunde med, ikke havde brug for psykologisk hjælp da de kom hjem.

Hvorfor kan min hund ikke det, som din kan?

Af Pia Johnsen, instruktør i DcH , www.entlebucher.dk

Ligesom mennesker er hunde også forskellige. Selvom man gerne vil og knokler for at nå målet, er det ikke sikkert, at man bliver verdensmester i 1000 meter hækkeløb alligevel. Sådan er det også med hunde.

Hundetræningen er inde i en rivende udvikling. Hvor man tidligere sagde, at alle hunde arbejdede på at blive leder af flokken, og næsten alle problemer blev tolket som "dominansproblemer", har nutidig forskning vist, at de fleste hunde (og ulve) helst vil leve en konfliktfri tilværelse med fastlagte regler i en velfungerende flok med en fornuftig ledelse.

Hunde, der før blev aflivet på grund af aggression, bliver nu behandlet for den angst, der oftest er årsagen til, at de knurrer og bider. Ved at tolke hundenes sprog ud fra en holdning om, at de vil undgå konflikter, bliver tidligere "overspringshandlinger" nu til "dæmpende signaler". Og det giver en hel anden oplevelse af, hvordan den enkelte hund bør behandles for at opnå positive resultater.
For at kunne tilrettelægge en træning, så hunden får en positiv oplevelse, er det ofte nødvendigt at dele den ønskede adfærd op i små dele, som hunden kan overskue. Hvis træningen tilrettelægges, så hunden får negative oplevelser, vil den blive frustreret og måske blive klovnen i klassen eller apatisk og opgivende. Det er faktisk ikke så meget anderledes end hos mennesker. Vi kan heller ikke fordrage forbud. Nogle forbud kan ligefrem virke udfordrende, især hvis det er den eneste vej til opmærksomhed. Selve træningen af hunden er en proces, der kan opdeles i tre elementer: timing, målsætning og graden af forstærkning. Hvis træningen ikke virker, er det en god ide at kigge på de tre elementer for at gøre træningen effektiv. Det er jo mennesket og ikke hunden, der ønsker den adfærd, vi træner på.

Timing er et spørgsmål om at forstærke den ønskede adfærd på det rigtige tidspunkt. Dette kræver, at man observerer hundens signaler og adfærd og reagerer hurtigt. Her er det en god hjælp, hvis hunden har lært et ord, som den forbinder med noget positivt. Ordet "dygtig" bliver brugt af de fleste med et godt resultat. Det er desværre forholdsvis langt. Jeg kender flere hunde, der kan nå at rulle hele vejen rundt, mens ordet bliver udtalt, og hvad var det så der blev forstærket? At hunden lagde sig ned? At hunden lå på højre side? At alle fire ben vendte opad? At hunden lå på venstre side? Eller at hunden rejste sig op? Man forstår godt, at det kan være svært at være hund. Nogle bruger i stedet en "klikker". Den giver en kort lyd, og altid den samme lyd, uanset hvem der klikker, men det kræver, at man har den i hånden. Jeg har nu indført et kort tungesmæld til min hund. Det passer os godt i øjeblikket, men hvem ved, hvordan hunden opfatter det om et år? Det vigtigste med timingen er, at forstærkningen falder præcist, hvilket kræver træning og stor grad af koncentration af mennesket.

Målsætning er en analytisk proces, som foregår uden hund. Jo lavere mål, man sætter, jo større er chancen for, at hunden opnår hurtig succes. Hvis man for eksempel ønsker, at hunden bliver i bilen, når man åbner døren, kan man nedbryde det i følgende delmål: 1. Hunden er rolig, inden man går ud af bilen. 2. Hunden er rolig, når man tager fat i døren. 3. Hunden er rolig, når døren åbnes. 4. Hunden bliver i bilen, når døren er åben. Hvert delmål kan nedbrydes yderligere, og hvert delmål kan trænes for sig selv. Hvordan timer vi så forstærkningen? Her er der brug for kreative løsninger.

Graden af forstærkning kan både være et spørgsmål om hyppighed og intensitet. De rutinerede dyretrænere arbejder med en hyppighed på op til 10 forstærkninger på 15 sekunder. Det kræver træning, men fortæller også noget om det fornuftige i at træne i små korte intervaller af max. fem minutter af gangen. Vi kan heller ikke koncentrere os længere. Intensiteten afhænger meget af hunden. Hvad sætter den pris på? Hvad gør den glad? Her er der igen tale om skrivebordsarbejde, når man skal finde den lange række af forstærkere og rangere dem efter intensiteten. Hvad holder hunden mest af? At blive kløet på brystet, at få en kiks, et stykke med leverpostej, en løbetur eller at lege med naboens tæve. Alt, hvad hunden kan lide, kan bruges som forstærkning af adfærd. Når hunden hopper og danser rundt om os, inden vi åbner havelågen ind til naboens tæve, lærer vi hunden at hoppe og danse rundt om os udenfor den hav e låge. Heldigvis er det kun på det sted, at hunden går amok. Ja, det viser forskellen på grundindlæring og generalisering. Den adfærd, vi træner hunden til at vise, gælder i starten kun det sted, vi træner den. Derfor er næste delmål at træne den samme adfærd et andet sted og først, når adfærden (f.eks. "Sit") virker uanset, hvor kommandoen gives, kan vi begynde at arbejde med forstyrrelser.

Dette er teori, noget andet er praksis. Når man træner på et hold med mange forskellige hunde og ligeså mange forskellige mennesker, kan man ikke træne uden forstyrrelser. Derfor sker den væsentligste del af hundens indlæring, når hunden er hjemme og ikke bliver forstyrret og kan koncentrere sig om at løse opgaven "at få mest ud af livet uden konflikter" og "at forstå sit menneske".

Sådan klarer du en flytning med en hund

Af Pia Johnsen, www.entlebucher.dk

Det kan sagtens lade sige gøre at flytte en hund til nye omgivelser, hvis hunden er sund og rask, og du tager højde for den tid, det tager at vænne hunden til det nye sted. De fleste hunde er meget mere afhængige af deres flok - altså familien - end de er af deres territorium. Derfor er det lettere at flytte hunden til en ny bolig end til en ny familie. Men en god og alsidig miljøtræning, da hunden var hvalp, gør alting lettere.

Hvis det nye sted indeholder påvirkninger, som hunden ikke har oplevet før, kræver det mere træning, end hvis hunden har stiftet bekendtskab med disse ting tidligere.

Inden du flytter, er det vigtigt at lægge mærke til følgende i de gamle omgivelser:

• Hvor sover hunden?
• Hvor hviler den sig, når familien er hjemme/er ude?
• Hvor spiser den?
• Hvilke morgenrutiner har den? Når familien vågner, på morgenturen, spisning osv.
• Hvordan forlader familien hunden, og hvordan opfører den sig?
• Hvordan kommer familien hjem, og hvordan opfører hunden sig?
• Hvordan er dagsrutinen generelt?
• Hvordan er dens fortrukne tissested? Græs, grus, asfalt, ude, hjemme, med eller uden snor?
• Hvordan er dens foretrukne "lortested"? Græs, grus, asfalt, ude, hjemme, med eller uden snor?
• Hvordan er de daglige gåture? Med eller uden snor, legekammerater, omgivelser (dyr, trafik eller lignende)
• Hvordan er omgivelserne? Støjniveau, biler, børn, dyr, skraldemand og -spand, postkasse og lignende.
• Hvordan er omgivelserne i forhold til den foretrukne opholdssted, når den er alene?

Gør de samme overvejelser omkring det nye sted og tilpas indretning og rutiner, så de ligner hinanden så meget som muligt. Tag også hensyn til hundens behov, når du skal vælge den nye bolig.

Brug mindst en uge på at gøre hunden tryg i sine nye hjemmeomgivelser. Hvis ændringerne i rutinerne/omgivelserne er meget store for eksempel fra et stort hus i meget rolige omgivelser, hvor det eneste der sker er, at postbudet afleverer brevene i en postkasse ved vejen og skraldebilen kommer en gang om ugen, til en lille lejlighed på 2. sal, hvor børnene løber op og ned ad trappen, brevene kommer ind ad døren, og trafikken drøner forbi vinduerne,
skal du nok regne længere tid til "alene hjemme træning".

Uanset hvilke forskelle der er på det gamle og det nye sted, så lad ikke hunden være alene hjemme, før de kendte møbler er på plads, og den har "genfundet" sine hvilepladser. Selvom du ikke mener at have behov for at lade hunden være alene i flere timer, er det en god ide, at lære den det alligevel. Den dag, der er behov for det, er der sikkert ikke tid til at træne det først. Og den træning kan godt tage lang tid.

1. Start med at lade hunden være alene i et andet rum i en meget kort periode, som da du trænede hvalpen. Hvis den viser uro, skal du gøre perioden kortere eller flytte træningstidspunktet til efter en god tur, hvor hunden er træt. Gør langsomt perioderne længere. Når dette går godt, kan du gå videre til næste punkt.
2. Lad hunden være alene hjemme i en meget kort periode. Gå for eksempel ud med skraldespanden. Hvis hunden viser uro, skal du gøre perioden kortere eller flytte t ræningstidspunktet til efter en god tur. Gør langsomt perioderne længere.

Når hunden viser den "gamle" adfærd, inden den bliver forladt, kan den målrettede træning afsluttes. Vær dog opmærksom på unormale tegn, når du vender hjem. Nogle steder bliver skraldespanden for eksempel kun tømt hver 14. dag. Eller måske er græsplænen blevet slået med en larmende motorplæneklipper. Dette kan have resulteret i en iturevet avis eller det, der er værre, hvilket er tegn på at hunden har været urolig. Husk, at det ikke er hundens skyld! Det er træningen, der har været for dårlig. Find årsagen og træn med langsom tilvænning på netop den påvirkning, der har gjort hunden usikker.

Redningshunde i Danmark

Carina Graversen, Beredskabscenter Aalborg.

Af og til dukker de pludselig op i mediernes søgelys i forbindelse med katastrofer - REDNINGSHUNDENE. Men hvad er det for hunde, hvordan trænes de og hvad er det helt nøjagtigt de kan bruges til ?

I Danmark har vi ca. 50 - 75 godkendte redningshunde, der alle er uddannet i det kommunale beredskab (tidl. Civilforsvar). Hundene trænes af deres ejere, der er frivillige medlemmer af beredskabet, og gennemsnitstiden for uddannelsen er ca. 1½ til 2 år.

Kun ganske få byer i Danmark har uddannelse af redningshunde - pt. er det: Storkøbenhavn, Hundested, Frederikssund, Maribo, Nykøbing Falster, Odense, Svendborg, Holstebro, Horsens, Hobro Viborg, Randers, Ringkøbing og Aalborg.

Optagelse

Optagelsen af hunde og hundeførere varierer lidt fra by til by. Nogle steder afholdes en optagelsesprøve for nye hundeførere og andre steder ser man nye hundeførere an i løbet af 2 - 3 træningsgange, så kun egnede hunde og førere starter på uddannelsen.

Alle hunde skal før uddannelsen påbegyndes bestå en optagelsestest hvor hund og fører bedømmes i følgende momenter: mentaltest, kontaktvillighed, støjprøve, fri ved fod, afdækning, fremadsendelse, frit søg, halsgivning, forhindringsbane og helhedsindtryk/samarbejde.

Desuden skal hunden være mellem 1 og 4 år, arbejdsglad og venlig overfor andre hunde og mennesker.

For hundeføreren gælder der, at han/hun skal være rask og rørig med en god kondition. Desuden skal han/hun være mellem 18 og normalt ikke over 55 år ved optagelsen og være indstillet på også at skulle gennemgå en grundlæggende rednings-uddannelse.

Uddannelsen
Efter bestået optagelsestest, begynder grunduddannelsen for både hund og fører.

Grunduddannelsen er delt op i to parallele uddannelsesforløb, der hver tager ca. ½ år. Den ene del er kun for hundeføreren, og består i »grunduddannelse redning«. Her skal føreren lære alle de ting han/hun vil have brug for under en redningsindsats. Dvs. føreren skal opnå kendskab til: stiger, løftegrej, reb, afstivninger, førstehjælp, transport af tilskadekomne, røgdykning og meget meget mere. Denne grundlæggende uddannelse i redningsarbejde afsluttes med en skriftelig prøve.

Samtidig med grunduddannelsen i redningsarbejde starter hund og hundefører på grunduddannelsen for redningshunde. Her skal hunden lære at finde let skjulte figuranter i ruiner, lydighed, færdes på forhindringsbanen, sporsøg og opstart til rundering i terræn. Grunduddannelsen afsluttes med en stopprøve, så kun egnede hunde og hundeførere fortsætter. Grunduddannelsen tager normalt ca ½ år.

Herefter starter man på »funktionsuddannelse redningshund«, hvor man træner op mod redningshundeprøven.

Redningshundeprøven

Når hund og fører har opnået det ønskede niveau i træningen, er det tid til den afsluttende eksamen - redningshundeprøven !

For at bestå redningshundeprøven skal hund og fører bestå 3 momenter. Der gives i hvert moment karakterer efter 13-skalaen, og der skal mindst opnås karakteren 6 i hvert moment for at prøven er bestået.

Alle redningshundeførere skal op i en teoretisk prøve, der blandt andet omhandler: hundeloven, indlæringsteori, hundens drifter og instinkter, pleje og førstehjælp til hund. Derudover skal alle op i et såkaldt »A-spørgsmål«, der består af et ca. 200 m2 stort ruinanlæg, hvor der er 2 - 4 figuranter gemt i dybe skjul. Hunden skal her i løbet af 15 minutter finde minimum 2 figuranter og påvise dem med halsgivning. Desuden må hunden ikke fejlmarkere, hvilket vil sige at den ikke må halse steder hvor der ikke findes figuranter.

Det sidste delmoment der skal beståes er det såkaldte »B-spørgsmål«, som vælges ved lodtrækning i forbindelse med redningshundeprøven. Emnerne er:

• Førstehjælp til hunden (pote-forbinding)
• Sundhedseftersyn af hunden
• Lydighed
• Sporsøg
• Rundering i skov (80 x 250 meter areal)
• Bygningssøg
• Kældersøg (i fuldstændig mørke)
• Forhindringsbane

Består hund og fører alle tre dele: teori, A- og B-spørgsmålet, er den samlede prøve bestået, og hunden er nu godkendt redningshund. Herefter uddeles diplom og halsbåndsvedhæng.

Der gives i alt 2 forsøg til at bestå prøven, så der er ofte nerver på ved prøverne .

Mønstring

Efter endt redningshundeuddannelse fortsætter træningen, så hunden kan opnå større rutine i redningshundearbejdet.

For at kontrollere at hund og fører stadigvæk har det ønskede niveau, skal redningshundeteamet hvert år stille til en såkaldt »mønstring«, der ikke indeholder teori-delen, men ellers er nøjagtig magen til redningshundeprøven.

Dumper man en mønstring har man eet forsøg mere til at bestå, ellers er hunden udelukket for altid !

Andre aktiviteter

Ud over træningen afholdes der også flere steder diverse træningsweekender samt øvelsesture med redningshundene. Redningshunde er også af og til med til større øvelser, hvor der deltager personel fra politiet, brandvæsen, falck og øvrige beredskabsmandskab.

Derudover har man de sidste par år afholdet »øvelse jordskælv«, der er en øvelse hvor man i løbet af en weekend prøver mange af de ting man vil kunne blive udsat for under en international redningssituation. Her bliver hver enkelt hund og hundefører også testet, og øvelsen virker tildels som udtagelse til det internationale redningsberedskab.

For de mere konkurrence-mindede redningshundeførere afholdes der hvert år et landsstævne, hvor der kæmpes om titlen »årets redningshund«, ligesom der afholdes verdensmesterskaber for redningshunde hvert år.

Praktisk anvendelse af danske hunde

I Danmark anvendes redningshundene af og til i tilfælde af at personer er forsvundet - f.eks. ældre personer der har forladt et plejehjem i omtåget tilstand eller børn der blevet væk i skoven.

Da Thingbæk minerne styrtede sammen for nogle år siden, var der også redningshundefolk med til at finde indespærede personer.

Den største opmærksomhed fik redningshundene dog nok dengang de var i Tyrkiet 2 gange i forbindelse med jordskælvet i 1999. Dette var første gang danske redningshunde var i aktion uden for landets grænser, men de klarede det fint, og det må forventes at danske hunde vil blive brugt mere på internationalt plan i fremtiden .

De danske hunde var da også klar til at tage til USA i forbindelse med terrorangrebet den 11. september 2001, men dette blev ikke til noget.

Yderligere oplysninger om redningshunde fås på hjemmesiden for redningshunde i Danmark: www.redningshund.dk

Newfoundlænderen på arbejde som livredder

Af Poul Erik Rise

For et stykke tid siden kunne man i de fleste aviser læse en lille notits om en newfoundlandshund, der havde reddet tre mennesker fra druknedøden, men selv var druknet af udmattelse under hændelsen. Hunden, der havde en belgisk ejer, var trænet til livredning i vand.

I Danmark er der også newfoundlandshunde, som trænes til livredning i vand, men det er en meget ukendt sport. Så vidt jeg ved, trænes der kun i Vestjylland, men der har været en gruppe i gang på Sjælland. Måske dette lille indlæg kan give andre hundeejere med 'vandhunde' blod på tanden.

At træne sin hund i vand, er en anderledes og spændende sport, hvor man arbejder både meget tæt på sin hund og på samme niveau som den. Når man ligger i vandet sammen med hunden, har man hundens hoved i samme højde som den. Det kræver, at lederskabet er i orden, hvis man skal have den til at gøre, hvad man ønsker af den. Det er en træningsform, hvor man virkelig føler sig ét med sin hund, fordi man selv indgår som en del af hundens træningsprogram.

Specialklubben for newfoundlandshunde er i øjeblikket den eneste, der har anerkendt et træningsprogram for vandtræning. Et program, der i øvrigt er identisk med det, man bruger i Norge og Sverige. Programmet er delt ind i tre sværhedsgrader. Men før man går i gang, skal hunden have de grundliggende færdigheder i lydighed på plads.

Det letteste program består af tre øvelser, og der stilles ikke de store formkrav. Hunden skal blot kunne udføre øvelserne. Den skal kunne svømme 50 meter med fører. Føreren kan eventuelt gå ved siden af på bredden, men man kan også svømme de 50 meter sammen med hunden. Formålet med øvelsen er primært at tjekke hundens kondition. Den næste øvelse er en almindelig apport, hvor hunden skal hentes en genstand, der er kastet mindst 10 meter ud i vandet. I den sidste øvelser skal hunden svømme ud til føreren og trække ham ind til bredden. Føreren må gerne holde i hunden, men må ikke hjælpe til. Dette program er i virkeligheden kun en test af hundens evner til at arbejde i vand. Derfor stiller man ikke så store krav til, hvordan hunden udfører opgaverne.

I de to andre sværhedsgrader stilles der også krav til formen, for eksempel om hunden sidder rigtig plads, om den afleverer apporten på land osv. Blandt de øvrige øvelser er bl.a.: spring fra bådebro, spring fra båd, svømme ud og aflevere et stykke reb, trække en båd, hente en udpeget apport ind på land, hente en udpeget person ind på land, aflevere en redningskrans til en nødstedt, dykke efter apport m.m.

I Danmark dyrkes sporten udelukkende med newfoundlændere, men i Sverige deltager både retrievere og leonbergere, og der afholdes konkurrencer. Sporten dyrkes hovedsageligt i lande syd for os. Her er øvelserne langt mere avanceret. Blandt andet kræves det, at hunden kan svømme tre km. Især Spanien og Italien er ivrige dyrkere af sporten, og enkelte steder bruges den endda professionelt til livredning. Her sender man for eksempel hunde ud fra helikoptere for at trække nødstedte i land, lader hundene springe fra motorbåde i fart eller udspring fra 3-4 meters høje kajkanter. Hvis du er interesseret i denne sport, kan du kontakte specialklubben for newfoundlandshunde.

Hunde med DSB

Regler for at medbringe to hunde i toget blevet ændret den 21. januar. Før skulle en hundeejer, som ville have to hunde med i toget, betale for en voksenbillet til sig selv, to børnebilletter og tre voksenbilletter til hundene. Nu koster det en voksenbillet til sig selv og tre børnebilletter til hundene. De nye regler var dengang ikke helt færdige, og jeg lovede at vende tilbage, når jeg fik nærmere besked.

En passager kan gratis medbringe en eller flere små hunde i tasker - eller anden emballage, som det så smukt hedder på DSB-sprog. Passagerer med dyr må kun være i bestemte kupéer og vogne. Små hunde og førerhunde må gerne medbringes i lyntogene. Dog må der ikke være hunde på den dyre Buisness Plus. Både små og store hunde må medbringes i InterCity-togene. Men de store hunde må ikke opholde sig på Buisness-class. I regionaltogene kan man have de små hunde med overalt, mens de store hunde kun må være i standardvognene. Man kan også have hunde med i de internationale toge, men de må ikke tages med på 1. klasse.

For alle toge gælder, at man skal købe pladsbillet til hundene. Passager, som tager mere end en hund med, skal have rådighed over hele kupeen/vognafdelingen. Det vil for eksempel sige de fire pladser, som er rundt om et bord.

Der er også en række ordensregler for at medbringe hundene. Blandt andet må hunde eller andre dyr ikke genere andre passagerer med lugt, støj eller anden 'dårlig' opførsel. Hunde, som ikke er i emballage (det står der faktisk), skal være i snor. De må ikke være på sæderne, kun på gulvet. Togpersonalet skal hjælpe hundeejerne med at finde en egnet plads, så de ikke kommer op og skændes med de andre passagerer.

Sommer med børn og hunde

Hvad stiller man op med sit hundeglade barn om sommeren? Ride- og hesteglade børn har et hav af muligheder for at komme på ridelejr. Men hvad med hundeglade børn? Findes der noget for dem?

Ja - det gør der faktisk. I den første uge af juli var HundeNyt på besøg hos Danmarks Civile Hundeførerforenings (DcH) ungdomslejr. Her tilbragte i alt 40 børn i alderen 12 til 18 år en hyggelig og særdeles aktiv uge med deres hunde. Børnene bor i telte og er delt op i grupper på 8-10 børn efter alder. Hver gruppe har sin egen faste instruktør, men herudover er der også instruktørassistenter - ofte unge, som er blevet for gamle til selv at deltage på lejren - køkkenpersonale m.m. med på lejren.

Alle ugens dage er fyldt med spændende aktiviteter. Der er aktiverende gåture i skoven. Træning til den afsluttende forestilling for familien. Mulighed for at lære at gå spor med sin hund. Agility. Og så udveksler børnene selvfølgelig idéer til nye tricks, de kan lære deres hund. Det er også en fast ingrediens at få besøg af en kendt. I år var Liselotte Christensen på besøg i år med en af hende servicehund. Hun fortalte om servicehunde og arbejdet med at uddanne dem. Og jeg skal love for, at det kunne holde børnene tryllebundne.

Formålet med lejren er at skabe et godt forhold mellem børnene og deres hunde og give dem en grundlæggende viden om, hvad hunden er for et dyr. Det er derfor et stort forebyggende arbejde, der udføres på lejren, fordi disse børn får en masse gode holdninger med sig op i voksenlivet om, hvordan man giver hunde et godt liv og undgår adfærdsproblemer.

Dch's ungdomslejr afholdes hvert år - som regel i sidste uge af juni. Lejren flytter rundt i landet fra år til. I år blev den afholdt i nærheden af Hvalsø på Sjælland. Lejren er for ALLE børn. Der er altså intet krav om, at man skal være medlem af en bestemt klub. Hvis du er interesseret i at komme med på lejren til næste år eller har et barn, som kunne være interesseret, kan du få flere oplysninger hos Irene Liliequist på e-mail: il@hundeliv.dk .

Tilbage til artikler