| |
Sundhed og helse
Det er dejligt at være hundeejer. At kunne følge årstidernes gang på så tæt hold, som de daglige gåture med hunden giver mulighed for. Nu er det ved at være efterår igen. Med alle de flotte farver i skoven og parken, som jo følger med denne årstid. Men efterår betyder også regn og mudder samt våde og beskidte hunde.
Det er min erfaring, at man skal være lidt opmærksom på hundens poter på denne årstid. Mine hunde får let svamp - pelsen omkring poterne bliver rød - hvis ikke poterne bliver tørret grundigt efter våde gåture. Jeg bruger også at tørre hele hunden i et håndklæde. Det er blevet lidt af en hyggestund, hvor mine to hunde nærmest står i 'kø' for at blive tørret. Særligt om morgenen kan det være lidt irriterende, når man har travlt med at komme ud af døren. Men den tid er givet godt ud - om ikke andet, så fordi der bliver knapt så beskidt indendøre. Særligt de lavbenede hunde kan slæbe ubegribelige mængder af jord med ind i stuen.
Godt nytår til alle. Nu da er det er vel passeret, er det på tide at kaste et kritisk blik på hunden. Er min hund i grunden for fed? Det er jo noget, man ustandselig hører om i tv og læser om i aviserne. Børn er for fede, voksne er for fede, vi rører os for lidt osv. osv. Desværre står det ikke meget bedre til med vores hunde. Mine to hunde er INGEN untagelse!!! De har også fået for meget julemad, og så havde jeg heller ikke så meget overskud i perioden op til jul på grund af jobskifte m.m. Så ligesom det gik ud over mine egne madvaner, gik det også ud over hundenes.
Hvornår kan du egentlig se, om hunden er for fed? Det er en gammel tommefingerregl, at du tydeligt skal kunne mærke hundens ribben, når du kører en finger ned over dem. Det vil jeg godt æde min gamle hat på, at det kan de færreste. På mine hunde er der ihverfald ikke bare en antydning af ribben, medmindre jeg trykker ret hårdt. Men det er synd for hundene, at vi lader vores dårlige madvaner gå ud over dem. De vælger det jo ikke selv. Derfor en lille opsang her fra HundeNyt - ligesom i alle ugebladene - sæt din hund på slankekur, hvis den er for tyk.
Tal med din dyrlæge om, hvordan du bedst muligt tilrettelægger slankekuren. Husk også motionen. Gode lange gåture - det er også sundt for os og en af hundeejerens største privilegier, synes jeg. Tag også gerne ud at svømme med din hund enten i nogle af "hundesvømmehallerne" eller ude ved vandet. Det er lige så sundt for hundene, som det er for os, især hvis hunden er meget overvægtig og belastede af det.
Lopper. En af hundeejerens værste plager. Når de først er der, står det på den helt store hovedrengøring - både af hunden og hjemmet. Men heldigvis findes der midler både til bekæmpelse af lopper og forebyggelse af dem.
Sortimentet er efterhånden blevet rigtigt stor. Og det er naturligvis op til den enkelte hundeejer at beslutte, hvad han/hun synes er rigtigt, nemt og praktisk at bruge og nødvendigt for at holde lopperne ned. Vi ser her nærmere på, hvad der findes af loppemidler på markedet:
Hvidløg : Hos nogle hunde er det nok til at holde lopperne på afstand. Hvidløg er uskadeligt for hundene, og doseringen er - alt afhængig af hundens størrelse - ca. 1-2 fed et par gange om ugen. Men prøv dig lidt frem.
Loppepudder og loppeshampo : Dræber lopperne, når de har angrebet. Midlerne er gode i starten af en behandling.
Program Vet : Et loppemiddel i pilleform, som hormonelt forhindrer loppeæggene i at udvikle sig. Pillen gives forebyggende en gang om måneden i loppesæsonen.
Tiguvon : Pipette med væske, som dryppes på huden i nakken. Herpå cirkulerer det i blodet og slår lopperne ihjel, når de har spist sig mætte.
ExSpot, Advantage og Frontline : Efter at være dryppet på huden i nakken, opsuges væsken i hudens fedtlag og afgiver derfra giften. Lopperne dør, bare de opholder sig på hunden. ExSpot og Frontline virker også mod skovflåter. Men vær opmærksom på, at ExSpot ikke må bruges til katte. Katten må end ikke slikke på hunden, efter den har fået ExSpot. Det er meget giftigt for katte.
Alle loppemidler kan købes hos Matas, på apoteket, hos dyrehandlere og hos dyrlægen. Her kan du også få flere råd om brugen af de forskellige midler.
Nogle hunde udvikler allergi over for det stof, som loppen sprøjter ind i huden, inden den suger blod. Stoffet sprøjtes ind for at forhindre, at blodet størkner i loppens snabel. En hund med loppeallergi har det rigtigt skidt. Ofte klør de sig meget, og der kan gå betændelse i huden. Har din hund loppeallergi, eller har du mistanke om loppeallergi, må du en tur til dyrlægen hurtigst muligt.
Af naturterapeut og homøopat Lillian Grønbæk
Den tyske læge dr. Samuel Hahnemann, som var utilfreds med de traditionelle lægemidlers bivirkninger, udformede i slutningen af 1700-tallet teorien om, at med lige skal lige helbredes (Similia similibus curentur), og den mindst mulige dosis er den bedste dosis. Et eksempel: Hvis et rask menneske får ren arsenik, får dette menneske stærke forgiftningssymptomer. Hvis et menneske får sygdommen kolera, vil der opstå de samme symptomer som ved arsenik-forgiftning. Derfor kan arsenik bruges til behandling af kolera, men dog så stærkt fortyndet, at arsenikken ikke kan måles, når den bliver brugt. Man bruger kun arsenikkens svingningstal, som stemmer overens med koleraens forkerte svingningstal,(resonans). Derved går kroppens selvhelbredelse i gang. En meget normal fortynding på et homøopatmiddel udfra det stof, der bliver brugt, er 1:1.ooo.ooo, (en dråbe af det stof, der bliver brugt, fortyndes herefter en million gange). Det svarer til en potens på D-6 - fortyndingerne af homøopatmidler betegnes som potenser.
Homøopatmidler virker lige så fortræffelige på hunde og andre dyr som på mennesker. Det er utroligt, hvad jeg har oplevet af forbedringer på grund af disse midler. Når man arbejder med homøopatmidler, behandler man ikke den konkrete sygdom. Hverken hvis hunden har forstoppelse eller diarre, hvis det er noget hormonelt betinget, eller hvis den har forskellige hudsygdomme, betændelser eller lignende. Det er fordi, at ALLE SYGDOMME ER SYMPTOMER. Homøopatmidlerne arbejder bagom på de bagvedliggende årsager, som er skyld i, at sygdommene eller symptomerne opstår.
Jeg har fornyelig behandlet en hund med homøopatmidler. Hunden fungerede meget dårligt både tarmmæssigt, immun- og humørmæssigt. Dyrlægen kunne ikke komme videre. Og ejeren var indstillet på, at hunden ikke ville få et langt liv, da det kun gik nedad bakke med den. Nu - ca. to måneder efter vi startede - er alle symptomer forsvundet. Hunden fungerer optimalt og er endda begyndt at gå til træne igen. Ejeren er kisteglad. Med homøopatien har vi været inde og 'pille' ved en gammel parvo-virus, som var den bagvedliggende årsag til hundens dårlige velbefindende.
Når hunden begynder at få homøopatmidler, kan der komme store eller små reaktioner, hvilke er positivt. Homøopatien arbejder jo i kroppen der, hvor den er i ubalance, og forsøger at rette de forkerte svingningstal op. Og det kan mærkes - hvor store, reaktionerne er, afhænger af den belastning, der er tilstede. I starten er det også vigtigt, at hunden ikke belastes udefra af forskellige former for tilsætningsstoffer, da det forringer virkningen af midlerne.
ALLE hunde kan tåle homøopatmidler. Dyrlægemidler kan give bivirkninger, mens homøopatmidler kun giver reaktioner. Der kan tilsyneladende ske en forværring af det, din hund døjer med i en periode. Det kaldes positive reaktioner.
Men husk altid, denne terapiform erstatter ikke dyrlægebehandling. I tvivlstilfælde skal du altid opsøge din dyrlæge. Der er dog efterhånden flere dyrlæger, der også benytter homøopatien, samt nogle hundeadfærdsbehandlere.
Hunden har udviklet sig fra sine ulveforfædre for mere end 12.000 år siden. På trods af dette store forarbejde fra naturens side har den internationale foderindustri på kun ca. 40 år fået alle til at glemme og forkaste tidligere tiders erfaringer til fordel for tørfoder. Dette er fantastisk godt gjort rent markedsføringsmæssigt. Men det er paradoksalt, at antallet af dyrlæger og sygdomme i samme tidsperiode har været stærkt stigende. Specielt de samme livsstilssygdomme, som vi kender fra mennesker, er i dag rigt repræsenteret hos hunde, for eksempel allergi, cancer, dårlig energi, dårlig reproduktion og dårlig mundhygiejne osv. Men hvad skyldes dette?
Alt er blevet mere industrialiseret. Det betyder også, at industrien behandler en stigende del af vores fødevarer. Derved er der oparbejdet et stort marked for diverse mere eller mindre lødige biprodukter, som man har fundet anvendelse for i dyrefoder-industrien. I øjeblikket ser vi en af følgerne ved den fremgangsmåde hos køer, der får BSE. Når det gælder foder til hunde, er der også fulgt en fantastisk markedsføring med, som har fået folk til at tro, at de ikke længere selv er i stand til at fodre en hund. Dette er ikke korrekt !!
Det er meget simpelt og meget let at fodre hunde. De er nemlig naturens skraldespande. I naturen ville deres føde bestå af for eksempel en hel agerhøne, en kanin, græs, urter, rødder og bark, afføring fra andre dyr, nedfaldne frugter og bær, jord osv. Det er denne kost, vi skal forsøge at efterligne. Vel vidende at vi ikke skal og kan gå helt tilbage til naturens måde. Men der er ingen, der siger, at vi skal fjerne os så langt fra udgangspunktet, som industrien har gjort.
For det første er der ingen hunde, der sidder og griller deres bytte over lejrbålet. Ved varmepåvirkning fjerner man mange vitaminer, man ændrer proteinets form, ødelægger mikroorganismer og gode bakterier. Varmepåvirkning ødelægger også alle enzymer. Enzymerne er meget vigtige, fordi de fungerer som værktøj til at nedbryde protein, fedt og kulhydrat. Det er dem, der sørger for, at næringsstofferne kan optages.
Hunde har også et meget kraftigt og effektivt fordøjelsessystem. Alt samme noget som indikerer, at hunde skal have råt foder. Takket være en kraftig mavesyre og en kort fordøjelsestid kan hundens fordøjelsessystem håndtere store mængder af kød, mange bakterier og halv- og hel fordærvede foderemner som for eksempel ådsler.
Tørfoderet sætter fordøjelsessystemet på skånekost, og resultatet ser vi i dag, hvor flere og flere siger, at deres hund har et sart fordøjelsessystem. Det er ikke sandt. Men systemet er bliver ikke holdt i form. Det kan det ikke, når dets eneste udfordring er små sterile piller. Det svarer til, at du kun spiste vitamin- og mineralberiget hvidt brød dagligt i et halvt år, hvorefter du fik en skål råkost. Så ville du også have en sart mave. Selv om vi alle ved, at vi fra naturens side godt kan tåle råkost og faktisk har bedst af det.
Et andet problem er sammensætningen af foderet. Det, alt tørfoder på det danske marked indeholder mest af, er korn, herunder også ris. Og det har hunde mindst af alt behov for. Faktisk er det almindeligt kendt og anerkendt, at hunde ikke har behov for kulhydrater overhovedet. Hvorfor er det så det, der er mest af i tørfoder (det gælder virkelig alle mærker)? Fordi det er billigt og let at skaffe. Alle ved, at det skaber allergi, hudproblemer og dårlig fordøjelse osv. Nogle diskuterer så, om det ene korn er bedre end det andet. Denne diskussion er formålsløs. Den ligger på linie med industrien, når de siger, at de forsker i hundeernæring. Det, der diskuteres og forskes i, er, hvordan man mindsker generne ved uegnede billige foderemner og gør dem til hundefoder med mindst mulige bivirkninger.
Det hundene trænger til, er nogle, der begynder at diskutere, hvordan vi optimerer og sikrer et langt og sundt hundeliv. I stedet for alle lappeløsningerne, myterne og de halve sandheder, som alle bygger på et naturstridigt og forkert grundlag. I USA findes der i dag en superliga af nye fodertyper, som alle er radikalt anderledes, end det, der findes på det danske marked. Det mest radikale er dog, at foderfirmaerne er åbne og på deres pakninger skriver, at der skal tilsættes råt kød og grønsager til foderet, fordi tørfoder ikke er komplet og fuld ernæring for en hund.
Der er to hovedregler at følge, når det gælder logisk fodring af hunde: Sørg for så stor variation som muligt. Og lad hovedparten af foderet være råt.
Brug så foder, som er biologisk egnet for en hund. Lad kosten bestå af råt kød, kallun, indmad, rå ben, rå finthakkede grønsager, urter og fedtsyrer samt vitaminniveauer, der optimerer helbredet og forebygger sygdomme. Husk: Hold det enkelt - lad være med at komplicere noget, som ikke er kompliceret. Og stol så på din egen dømmekraft - du har det endelige ord, når det gælder din hund.
Du kan få meget mere at vide om at fodre din hund med biologisk egnede foder hos Dan Dog ApS på tlf.: 75 15 22 11.
Der findes også mange flere paradokser og problemer, hvad angår fodring, vaccinationer, loppe- og ormekure osv.. Men ring, hvis du vil høre mere.
Dennis Sørensen, Dan Dog ApS
Når en hund har et adfærdsproblem, er noget af det første man spørger sig selv om, om hunden har ondt et eller andet sted. Utrolig mange adfærdsproblemer skyldes nemlig smerter hos hunden. Nogle af smerterne er vi selv skyld i. Her tænker jeg på smerter og skader i ryg og nakke som følge af, at hunden trækker i snoren eller gentagende gange rykkes hårdt i snoren.
Det er desværre stadig en meget udbredt træningsmetode, selvom det ikke har nogen særlig stor indlæringseffekt. De fleste må fortsætte med at rykke i snoren hele hundens liv. Udover at det påføre hunden skader, er det også en dårlig måde at kommunikere med sin hund på. Hunden opfatter nemlig et ryk i snoren som en aggressiv handling fra ejerens side. Og på hundesprog er aggressivitet et afstands-øgende signal. Med rykket fortæller man altså hunden, at den skal øge afstanden til en. Og ofte er det det stik modsatte, hundeejeren faktisk vil have hunden til.
Det, der også er slemt ved denne metode, er, at den bruges til at 'fortælle' hunden så utrolig mange ting. At den ikke må trække i snoren, at den skal sidde, dække, at den ikke opfører sig godt m.m. Og hunden har ikke en jordisk chance for at forstå, hvad rykket betyder fra situation til situation.
SMERTE OG RYGPROBLEMER - EN HYPPIG ÅRSAG TIL ADFÆRDSPROBLEMER
Af Dorte Bhutho, forlægger og hundekonsulent (i DcH)
At mange mennesker lider af rygproblemer, og at dette påvirker deres dagligdag, er et velkendt fænomen. Men at problemet med dårlig ryg faktisk er lige så udbredt blandt vores hunde, er nok mindre kendt.
I 1994 blev resultaterne af en undersøgelse af hundes rygge udgivet i bogform. Det var den kendte forfatter og hundepsykolog, Anders Hallgren, der stod for denne videnskabelige undersøgelse, som fortalte om hyppigheden af, årsager til samt forebyggelse af dårlige rygge hos hunde.
Som hundekonsulent ser man også en del dårlige rygge blandt hundene. Ofte bliver man kontaktet på grund af aggressivitet, stress, hyperaktivitet eller nervøsitet hos en hund. Inden man går i gang med den helt store adfærdsbehandling, er det ofte en god idé at sende hund og ejer til dyrlæge for at få undersøgt blandt andet ryggen. Og ofte viser det sig, at hunden faktisk har en skade på ryggen, i nakken eller i hofterne.
Mange af disse skader kan vi selv gøre noget for at forebygge ved at bruge hundesnoren med omtanke. Anders Hallgrens undersøgelse viste, at det ikke betød så meget, om man brugte dressurhalsbånd eller almindeligt læderhalsbånd. Det, der betød noget, var, hvordan man brugte det. Af de hunde, der havde skader i nakkehvirvlerne, havde 91% af dem enten selv trukket meget i snoren, eller også havde de været udsat for hårde ryk i linen. Der er altså al mulig grund til at sørge for at lære hunden at gå pænt i snor tidligt - og de metoder, der skal til, er selvsagt ikke hårde ryk i linen. Lær i stedet hunden, at hver gang den strammer linen, så stopper du op eller vender om. Turen fortsætter ikke, før linen igen hænger løst. Ja, man føler sig dum, når man stopper op eller vender om og går den anden vej 30 gange på 20 meter. Men gøres det konsekvent, vil hunden snart forstå, hvad det handler om. Supplér evt. med et nej, når linen strammes.
Er problemet allerede så stort, at du har svært ved at holde hunden, kan du evt. i en periode (og imens man stadig træner hunden i at ikke trække) bruge en snudesele eller en kropssele. Husk så at rose din hund i de få sekunder, den går fint, og hav altid godbidder med i lommen.
Man tror det måske ikke, men mange skader sker faktisk også, fordi hunden ikke er varmet op, inden den udsættes for anstrengelse eller leg. Hvor mange af os starter ikke en træningssession med lige at lade et par af hundene løbe ud på marken og lege sammen? Det er også helt fint, men det er en rigtig god idé at sørge for, at hunden har haft mulighed for at varme musklerne op først.
Har du lyst til at læse mere om Anders Hallgrens undersøgelse af rygproblemer hos hund, kan den købes på dansk hos Forlaget "Tro-fast". Du kan kontakte mig på tlf.: 98 48 25 11 eller e-mail: trofast@post.tele.dk - Rapporten koster 65 kr. og hedder: "Rygproblemer hos hunde". Kig også gerne ind på forlagets hjemmeside www.tro-fast.dk
PARASITTER OG ORM HOS HUNDE
Af Finn Jensen, alternativ behandler og dyrehealer
En nyere lov fra 1. august 1999 har gjort det forbudt at købe ormemidler til husdyr, herunder hunde, i håndkøb. I praksis har det betydet, at man nu ikke længere kan forebygge indvoldsorm hos hunde. I stedet skal en dyrlæge konstatere, om en hund har indvoldsorm eller æg fra dem eller ej, før de må udlevere et ormemiddel. Det sker oftest ved at undersøge afføringen i mikroskop.
Loven er indført på grund af begyndende resistensproblemer med ormemidler i landbruget. Ellers ville det blive nødvendigt med større og kraftigere mængder ormemidler og dermed risiko for, at rester af ormemidler ville kunne overføres til mennesker. Nogle ville med rette mener, at hvad kommer det hunde i Danmark, som holdes som kæledyr, ved. Men uanset holdninger er det altid bedre at undgå unødvendige medikamenter, når der ikke er virkelig brug for dem.
Som altid er det bedre at forebygge end helbrede, og man kan heldigvis stadig forebygge og mindske risikoen for udvikling af indvoldsorm hos sin hund, hvis den ellers er rask og sund. Den første ting, man bør være opmærksom på, er, hvad ens hund laver på lufteturen og ikke mindst hvad den finder af ’dejlige’ ting at æde. En meget stor smittekilde til indvoldsorm kommer fra andre dyrs efterladenskaber. Specielt vildtlevende katte, ræve og grævling udgør en forøget risiko for smitte. Smitten overføres ikke kun ved, at hunden æder efterladen-skaberne, men også ved at hunden blot snuser til efterladenskaberne, da ormeæg kan overføres på denne måde, dog mere sjældent end ved fysisk indtagelse.
Ikke alle indvoldsorm har samme mellemværter eller værtsdyr, og derfor vil jeg begrænse mig til kun at omtale forebyggelse og behandling i denne artikel. Du kan læse mere om de enkelte indvoldsorme, typer og deres cyklus på http://www.netdyredoktor.dk/.
Som nævnt er det god forebyggelse af indvoldsorm, at hunden ikke æder efterladenskaber fra andre hunde, katte, ræve og grævling, men det er faktisk endnu vigtigere, at den ikke æder snegle. Og det lige fra den sorte skovsnegl til vinbjergsneglen, da snegle er mellemværter for hjerteorm, som er en alvorlig indvoldsorm for en hund.
Som forebyggende naturmiddel er knust eller pulveriseret hvidløg ganske effektivt. Til en middelstor hund med et foderbehov på 300 gram daglig er en teskefuld med top af hvidløgspulver en fornuftig dosis. Man skal bruge den almindelige hvidløg, ikke den lugtfri. Jeg har ikke gennem eget brug kunnet konstatere, at hunden ikke vil æde sin mad, når denne mængde er blandet i fodret, selvom hvidløg kan lugte ganske kraftig. Et middel mod indvoldsorm fra gammel tid til høns var at bruge tørret Grå Bynke. Men det er bedst egnet til høns, så lad hunden slippe for det og nøjes med hvidløget, som også virker forebyggende mod lopper, fordi lugten fra hvidløget udskilles gennem hundens hud (svedkirtlerne bl.a.).
Man skal være opmærksom på, at hunde kan være raske smittebære af indvoldsorm, uden de har fysiske symptomer. Det ses ofte hos drægtige og diegivende tæverhunde. Derfor anbefaler flere dyrlæger en decideret ormekur til disse hunde, selvom der ikke er konstateret indvoldsorm eller æg fra dem. Jeg anbefaler, at man tager imod dette tilbud fra dyrlægen – ikke mindst af hensyn til de nyfødte hvalpes trivsel.
Er skaden sket og et større udbrud af indvoldsorm viser sig, skal man kontakte dyrlægen. Brug af urter til at kurere sådan et udbrud kræver en større mængder urter, som er nogle dage om at virke. Og jeg tror næppe, det er muligt at få en hund til at spise disse mængder. Hunde er jo ikke drøvtyggere!. Men ved brug af hvidløg og sund fornuft kan man forebygge et langt stykke hen af vejen.
Lopper og skovflåt er et andet stort problem hos hunde. Løsningen er jo ganske let og kostbar, man skal blot dryppe en pipette med et skrap giftstof i nakken på hunden, og samvittigheden er i orden i en måneds tid! Personlig indrømmer jeg, at jeg venter indtil, det er absolut sidste udvej. Ikke blot affarver nogle af produkterne pelsen, men i følge brugsanvisningen skal mennesker bære beskyttelseshandsker og undgå direkte kontakt med midlet.
Som forebyggelse mod lopper har der været lavet forsøg med lavendel, som i forvejen er kendt for at holde møl væk. 30 gram tørret lavendelblomst skal trække i en liter koldt vand i 8 timer og efterfølgende dusches over hunden. Og ja udtrækket kan sagtens bruges til hanhunde, uden de eller deres ejer bliver forlegne. Som forebyggelse i huset kan udtrækket sprøjtes rundt i kroge og sprækker og på hundens opholdssteder ved hjælp af en blomsterforstøver.
Skovflåten er et problem, som er blevet hyppigere i de seneste år. Den kan forebygges med følgende udtræk: En liter kogende vand står og afkøler til 40 grader, hvorefter et glas rosmarin (af dem fra supermarked) hældes i det lunkende vand og trækker i 8 timer. Tilsæt så en spiseskefuld hvidvinseddike og dusche det over hunden.
Til slut er der kun at ønske de firbenede et dejlig orme- og loppefri forår.
Tilbage til artikler
|
|
